Inman Aligner
Ny patient

Piercing i munden

Vi ser patienter, som har fået foretaget en piercing i munden. Er det ufarligt, at have en piercing i munden eller er der nogle overvejelser, du som patient bør tænke over en ekstra gang før du tager beslutningen om en piercing i munden?

Risici

Nogle kendte risici ved en piecing i munden
  • Skader på tænder - Metalsmykkerne virker forstyrrende på den normale tygning, og der er derfor stor risiko for, at man kommer til at tygge i smykket. Det betyder, at tandkroner kan knække eller, at der kan komme revner i tænderne.
  • Beskadigelse af tandkødet - Metalsmykker kan ikke blot mekanisk beskadige tandkødet men også få det til at trække sig tilbage, således at rodoverfladerne blottes. Årsagen er sandsynligvis at metalsmykket forhindrer en effektiv mundhygiejne. Udover at det ikke ser særlig pænt ud så er den blottede rodoverflade mindre modstandsdygtig over for huller (karies).
  • Infektioner - Vores mund indeholder millioner af bakterier, som kan føre til infektion efter piercing i munden. Smykkerne vil mekanisk irritere slimhinden i munden og øger således risikoen for en infektion.
  • Længerevarende blødninger - Hvis et blodkar punkteres af nålen under piercingen, kan resultatet være en blødning, der er svær at kontrollere og et alvorligt blodtab kan forekomme.

Flere risici

Andre risici som er kendte ved en piecing i munden
  • Smerter og hævelser - Smerter og hævelser er almindelige bivirkninger ved piercing i munden. I visse tilfælde kan der udløses hævelser der er så store, at de kan true med at lukke for luftvejene og genere åndedrættet.
  • Forstyrrelse af mundens normale funktioner - mundsmykkerne kan medføre at der dannes mere spyt end sædvanligt og, at du får svært ved at udtale ord korrekt. Tygge- og synkeproblemer kan også optræde.
  • Blodoverførte sygdomme - Piercinger i munden er registreret hos sundhedsmyndighederne som en mulig risiko for overførsel af hepatitis B, C, D og G.
  • Endocarditis - Piercing i munden medfører en risiko for endocarditis, som er en bakteriel infektion der typisk rammer hjerteklapperne og dermed ødelægger deres funktion. Det sår, der dannes ved piercing i munden, giver mundens bakterier mulighed for at trænge over i blodbanen, hvorfra de kan nå til hjertet. 

Et sidste godt råd

Rådfør dig med tandlægen, inden du piercer din mund.

Tandlægerne i Ans ApS
Søndermarksgade 6
8643 Ans By
T. 86 87 06 00
This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
 
Yder nr. 479195
Medlem af Tandlægeforeningen

Copyright 2009 - 2017: Tandlægerne i Ans ApS, Søndermarksgade 6, 8643 Ans By