Medicin mod alt fra hjertekarsygdomme til psykiske lidelser kan medføre mundtørhed, som kan give tandsygdomme.
En del af den medicin, der ordineres, giver mundtørhed som bivirkning, og det kan medføre tandproblemer. Spyt indeholder nemlig stoffer, som beskytter tænder og slimhinder, så når man producerer mindre spyt, øges risikoen for caries, mundhulesvamp og andre sygdomme i munden. Nu har forskere systematisk afdækket, hvilke lægemidler der er videnskabeligt grundlag for kan give mundtørhed.
Tal med din tandlæge Man skal ikke droppe sin medicin, fordi den kan give mundtørhed og deraf tandproblemer, men det er vigtigt at fokusere på at forebygge mundtørhed, da tandproblemer kan forfølge en resten af livet. Hvis man tager medicin, bør man fortælle tandlægen, hvilke lægemidler man tager, og hvis man har mundtørhed, vil man sandsynligvis blive indkaldt lidt oftere til kontrol og forebyggende tandbehandling.
Gode råd mod mundtørhed
Oprethold en god mundhygiejne: Børst tænder med fluortandpasta morgen og aften og hold rent mellem tænderne. Få din tandplejer til at vise dig med hvad og hvordan.
Dæk dit væskebehov med vand – undgå syre- og sukkerholdige drikke, fx sodavand og saft.
Begræns forbruget af tobak, alkohol, kaffe og koffeinholdig te.
Tyg evt. sukkerfrit tyggegummi eller sut på sukkerfrie pastiller og sugetabletter.
Fugt tænder og mund ved hjælp af spyterstatningsmidler (mundspray, mundgel, mundskyllevæske).
Øjendråber mod regnbuehindebetændelse og hornhindebetændelse
Skopolamin
Medicin til cancerbehandling (immunterapi)
Bevacizumab
Medicin til behandling af demens
Dimebon
Medicin mod Parkinsons sygdom
Rotigotin
Medicin mod astma og KOL
Tiotropium
Medicin mod epilepsi
Gabapentin
Medicin mod svedproblemer
Propanthelin
Medicin mod forhøjet blodtryk
Verapamil Clonidin Timolol
Kilde: Medicin-induceret spytkirteldysfunktion og subjektiv sialoré: Et systematisk review sponsoreret af the World Workshop on Oral Medicine VI”.
*Der er høj grad af evidens for, at disse lægemidler kan give udtalt mundtørhed. Listen over lægemidler er ikke udtømmende, da der findes en lang række andre lægemidler, der kan give mundtørhed som bivirkning. Spørg evt. din læge/tandlæge til råds.
Tandlægerne i Ans ApS
Søndermarksgade 6
8643 Ans By
T. 86 87 06 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.